Eiliv

nn-N	Denne brukaren meistrar nynorsk på morsmålsnivå.

nb-N	Denne brukeren behersker norsk bokmål på morsmålsnivå.

fo-2	Hesin brúkari hevur miðal góðan kunnleika til føroyskt.

non-1	This user has basic knowledge of Old Norse.

Hei hei, eg heiter Eiliv (uttala IPA: [²æɪliʋ]). Eg er verksam på det engelske prosjektet, men ikkje her.

Saud, m. (Fl. Sauder), et Faar. Egentlig et Dyr af Faareslægten, uden Hensyn til Kjøn; imidlertid er det kun i Fleertal at denne Betydning er herskende, medens derimod „ein Saud” sædvanlig bruges om Hundyret alene (ligesom Søyda), uagtet Ordet har Hankjøns Form. Mest alm. Sau; ellers Saud, Nfj. Sdm., Saug, Solør, Toten (Vardal), So (o’), el. Saa, Østerd. G.N. saudr; Sv. Dial. såd, sau, sö (s. Rietz 568). Uegentlig bruges Saud ogsaa om et meget godmodigt og føieligt Menneske, tildeels med Begreb af Eenfoldighed eller Sløvhed. (Jf. Godsaud). I Sammensætning deels Saud (Sau), deels Saude (Saue, Saua); sjeldnere Sauds. Saaledes: Saudbukk, m. en Væder. (Kun paa Østl.). Saudfjos (oo), n. Faarestald. Saudgarde (Saugare), m. Rum for Faar i et Huus. (Paa Østl. Saudbinge, m.). Saudhage, m. Græsgang for Faar. Saudekjøt, n. Faarekjød. Saudekvi, f. Faarefold. Saudelag, n. Faarenatur; Eenfoldighed, Sløvhed osv. Saudelit (i’), m. Uldens naturlige Farve. Saudmjølk, f. Faaremælk. Saudskap, n. Faareskikkelse. Saudskinn, n. Faareskind. Saudskjæra, f. Uldsax. Saudslag, n. Faarerace. Saudsykja, f. Faaresygdom; Skab osv. Saudtalle, m. Faaremøg. - Ivar A. Aasen (1873)